Antal: 4 personer
Forberedelsestid: 20 minutter
Tilberedningstid: 25 minutter
Tid i alt: Ca. 40 minutter
Ingredienser:
- 1 pose feldsalat (ca. 75-100 g.)
- 100 g. spidskål
- 1 sød kartoffel
- 150 g. edamamebønner
- 1 dl quinoa
- 1 avokado
Olie/eddikedressing:
- ½ dl. olivenolie
- 1 tsk. dijonsennep
- ¾ dl æblecidereddike
- Ca. 2 spsk. flydende akaciehonning, til det smager godt, men stadig syrligt
- Evt. saft fra ½ citron
- Salt og peber efter smag
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200 grader. Skrub den søde kartoffel godt og skær den i tern. Fordel ternene på en bageplade med olie, salt og peber. Bag dem i 20 minutter til de er sprøde.
Skyl quinoaen godt i en si, og kog derefter efter anvisningen på pakken i letsaltet vand. Det er formentlig 15-20 minutter.
Kog et par deciliter vand og hæld derefter over edamamebønnerne, og lad dem stå i 5-10 minutter.
Skyl salaten og stil til side. Snit spidskålen fint. Skær avokadoen i tern. Bland dressingen og smag den til med salt, peber og honning.
Når quinoaen er færdigkogt, lader du den køle lidt af i en si.
Fordel salaten på et fad, drys quinoa, bønner, avokado og søde kartofler over. Hæld dressingen over lige inden servering, så salaten ikke bliver slatten.
Skriv et svar