• Skip til indhold
  • Skip to header left navigation
  • Skip to header right navigation
  • Skip to site footer
  • Opskrifter
    • Salater
    • Aftensmad
    • Kager og sødt
    • Brød
  • Om mig
  • Kontakt

GrithCecilie

  • Søg

Majsdeller

Home » Aftensmad » Majsdeller
25. marts 2021 by Grith Cecilie

Ingredienslisten vil jeg kalde et udgangspunkt, og derfra kan du egentlig variere den efter, hvad du bryder dig om/ikke bryder dig om, og hvad du lige måtte have i køleskabet. Dunserne her er nemlig ret taknemmelig ift. udskiftning af grønt og også udeladelse. Du kan lægge ud med at følge opskriften her, og så kan du fremover, ligesom mig, bruge det som en evig go-to reste-delle med alt godt fra køleren. Vi spiser det næsten en gang om ugen, og jeg synes det er så smart.

En super simpel opskrift, der er hurtig at smække sammen.

On the side har jeg en kørvelmayo, det er denne.

Antal: 10-12 deller

Tilberedningstid: 45 minutter

Ingredienser:

  • 2 forårsløg
  • 1-2 gulerødder
  • 1 broccolistok 
  • 1 lille løg
  • 2 hvidløg
  • 1 lille dåse majs (140 g. drænet)
  • 3-4 champignoner
  • 70 g. mel (eventuelt også en lille håndfuld havregryn)
  • 40 g. parmesan
  • 1-2 æg (alt efter str. Start med 1 og tilsæt evt. nr. 2 senere)
  • ½ tsk. paprika
  • 1 tsk. spidskommen
  • 1 tsk. timian
  • 1 tsk. salt 
  • Friskværnet peber
  • Olivenolie til at stege i

Fremgangsmåde:

Snit løg, hvidløg, forårsløg og champignon fint og put i en skål. Tilsæt revet gulerod, revet broccolistok og revet parmesan. Tilsæt majs (drænet for vand), mel, æg og krydderier. Bland det hele godt sammen.

Lad massen stå at samle sig 5-10 minutter. Herefter vil du kunne fornemme, om den er fast nok, til at du kan forme en delle. Hvis den er for våd; tilsæt mel, og omvendt hvis den er for tør; tilsæt det ekstra æg og bland sammen. 

Varm en pande op til medium varme, form dellerne og læg dem på. Steg dem i 6-8 minutter på hver side, så de bliver godt sprøde. 

Lad dem hvile i 5 minutter, før I stikker gaflerne i dem – så samler de sig lige lidt.

Velbekomme! Server evt. med mayo til, måske en hjemmelavet?

Category: AftensmadTag: deller, dunser, frikadeller, grøntsagsdeller, majs, majsdeller
Previous Post:Grønkålssalat med bagt feta
Next Post:Kørvelmayonnaise

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kontakt mig endelig, hvis du
måtte have nogle spørgsmål.

Seneste nyt

Copyright © 2025 · GrithCecilie · All Rights Reserved · Powered by Mai Theme