• Skip til indhold
  • Skip to header left navigation
  • Skip to header right navigation
  • Skip to site footer
  • Opskrifter
    • Salater
    • Aftensmad
    • Kager og sødt
    • Brød
  • Om mig
  • Kontakt

GrithCecilie

  • Søg

Blomkålssuppe

Home » Aftensmad » Blomkålssuppe
14. marts 2021 by Grith Cecilie

Blomkål. En lækker grøntsag der kan det hele, plus den smager vildt godt og den mætter. I denne udgave er den lavet til en lækker cremet suppe, som man skulle tro var spækket med fløde pga. dens creaminess, men det er altså bare noget af det, blomkålen kan. Suppen kan toppes med lige det du ønsker; rugbrødscroutoner, sprøde kikærter, sprødt grønt – evt. blomkål eller måske bacon?

Uanset valget, så er jeg sikker på, at det bliver lækkert, fordi den her suppe smager rigtig godt og så er den ovenikøbet super nem at lave. 

Antal: 2 personer

Tilberedningstid: 40 minutter samlet

Ingredienser:

  • 1 blomkål (ca. 600 g.)
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 6 stængler frisk timian (eller en god halv tsk. tørret)
  • 1 liter grøntsagsbouillon (jeg bruger ca. 7 dl)
  • Salt og peber
  • Smør og olivenolie til at stege i

Toppes med: Blomkål i sesamfrø og kokosflager

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200 grader. 

Hvis du som jeg, blot bruger bouillonterninger. Så sæt 1 liter vand til at koge. Det er nemlig træls at stå, og have tingene i gryden, og så er bouillonen ikke klar (det sker for tit, så det forsøger jeg altid at starte ud med).

Når vandet har kogt, hæld det over 2 bouillonterninger, der giver 1 liter bouillon. 

Pil og hak løg og hvidløg. Pluk timian hvis du har frisk timian. Skil blomkålen i mindre buketter. Hold 2 gode buketter blomkål tilbage til topping. 

Sæt en gryde på medium varme med lidt olie. Tilsæt løg, hvidløg og timian, og lad det klare lidt, det skal ikke stege hårdt og tage for meget farve (på den måde bevares suppens fine farve til slut). Tilsæt en klat smør sammen med blomkålen, og lad det stege med et par minutter. Hæld herefter ca. 7 dl bouillonen over. Gem resten så du kan regulere på hvor tyk du vil have suppen. Lad det stå at simre med låg på i ca. 25 minutter.

Opdel de to buketter blomkål, som du holdt tilbage, til helt små buketter, og fordel dem på en bageplade. Hæld lidt olie over dem, krydder med salt og peber og drys med en spsk. eller to af sesamfrøene. Vend det hele rundt, og bag dem i små 20 minutter, til de har fået farve, og er blevet lidt sprøde. 

Rist kokosflagerne på en pande, medmindre de allerede er ristede – de fås nemlig ristede på pose. 

Når blomkålen i gryden er mør, skal den blendes. Det gør jeg med en stavblender. Smag til med salt og peber, og tynd den eventuelt lidt med en eller to dl ekstra, alt efter hvilken konsistens du ønsker på din suppe – jeg er vild med tykke supper, så det er ikke utænkeligt, at du vil have den lidt tyndere.

Server blomkålssuppen med de sprøde sesamristede blomkål, kokosflager og måske lidt brød på siden. 

Velbekomme!

Category: AftensmadTag: Blomkål, blomkålssuppe, efterår, kokos, sesam, suppe
Previous Post:Grove asiatiske torskefrikadeller
Next Post:Perlebygsalat med kål, kerner og rødbeder

Læserinteraktioner

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Kontakt mig endelig, hvis du
måtte have nogle spørgsmål.

Seneste nyt

Copyright © 2025 · GrithCecilie · All Rights Reserved · Powered by Mai Theme