En hurtig og sprød salat til hverdag og til weekend, da den er ret fin at kigge på. Sprød og lækker pga. pæren og de fede valnødder, blød og fed feta, bagt rødbede og bitter rucola. Alt i alt en lækker salat, der har alt det gode.
Antal: 2 personer som tilbehør
Forberedelsestid: 10 minutter
Tilberedningstid: 30 minutter
Ingredienser:
- 1 pose rucola (75 g)
- 3 mellemstore rødbeder
- 1 pære
- 1 håndfuld valnødder
- 100 g. god feta (jeg bruger altid Puck)
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
Skræl rødbederne og skær dem i tern/skiver alt efter størrelse, og fordel dem herefter på en bageplade med olie, salt og peber. Bag dem i ca. 30 minutter.
I mellemtiden; skyl din rucola, skær pæren i tynde både og forbered fetaen, hvis den skal skæres.
Når rødbederne er bagt færdige, bland da rucola med pære, de bagte rødbeder, og drys feta og valnødder der knuses let i hånden eller hakkes groft over.
Velbekomme!
Skriv et svar