Hvis du har lyst til en saftig, snasket og afstemt burgeroplevelse, så giv den her et skud. Friteret fisk, syrlig og cremet tartarsauce, let salat og en blød smørholdig burgerbolle. Den kan det hele, en rigtig weekend-hygge-i-køkkenet-ret.
Antal: 4 personer
Forberedelsestid: 25 minutter
Tilberedningstid: 10 minutter samlet
Ingredienser:
- 750 g. torsk
- 60 g. rismel
- 8 briocheboller
- Grøn salat (hovedsalat eller frisesalat)
- 1 squash
- Olie til at fritere i (jeg bruger raps – hvis du kan finde jordnøddeolie, er det godt)
- Citron
- Server eventuelt med pommes frites eller kartofler som her, skåret i små stave.
Beer batter:
- 115 g. hvedemel
- Resten af de 60 g. rismel
- 1,25 tsk. bagepulver
- ½ tsk. salt
- 2,5 dl helt KOLD øl (jeg brugte en Newcastle Brown Ale)
Tartarsauce:
- 200 g. mayonnaise (en god en eller lav den selv)
- 2 store spsk. creme fraiche
- 1,5 tsk. sennep
- 1 spsk. løg
- 4 spsk. kapers
- 8 små cornichoner
- 3 spsk. hakket persille
- 3 spsk. hakket purløg
- Smag til med salt, peber, sukker og lidt citronsaft
Fremgangsmåde:
Bland tartarsaucen som det første. Så kan den stå at trække efterfølgende.
Hak purløg, persille, løg, kapers og cornichoner fint.
Bland creme fraiche og mayonnaise sammen.
I mayo-creme fraiche blandingen, blandes purløg, persille, løg, kapers og cornichoner. Tilsæt sennep. Smag til med sukker, citronsaft, salt og peber. Stil på køl.
Tænd ovnen på 200 grader. Skyl salaten og squashen. Lav bånd af squashen med en kartoffelskræller og læg dem i isvand. Skær citronen i både.
Dup fisken godt med papir, så den er tør. Jeg skærer dem i stykker af ca. 6 x 4 cm, men det kan være som du synes – bare hold i tankerne, at det hele fylder mere, når dejen friteres og puffer op.
Varm olien op i en tykbundet gryde ved medium varme til den er ca. 190 grader. (ca. 7-8 centimeter olie).
Mens olien varmer ligeså stille op, forbereder du fisken. Når forberedelse af fisken begyndes, skal den ikke ligge længe i de enkelte trin. Det skal være lige inden, at den skal friteres, så saltet i næste step eksempelvis ikke når at trække væsken ud af fisken.
Salt fisken og vend den derefter i rismel, og ryst overskydende af.
Herefter er det tid til at blande din beer batter. Du skal vente med at lave denne, til du skal bruge den. Pisk det resterende rismel sammen med hvedemel, bagepulver og salt. Tilsæt den helt kolde øl og pisk til blandingen netop er jævn. Det gør ikke noget, hvis der er små klumper. Dejen er tynd, men skal stadig hænge på skeen som en god brun sovs.
Dyb fisken i dejen, og lad det overskydende dryppe af. Sænk herefter fisken stille og roligt i den varme olie. Put ikke for mange stykker i ad gangen, da det vil sænke temperaturen på olien mere end hvad godt er.
Friter fisken i ca. 2-3 minutter (alt efter størrelse), vend stykket og friter videre i et minuts tid til de er dejligt gyldne. Tag herefter stykkerne op og læg på fedtsugende papir. Gentag med de næste stykker.
Mens du fisken friteres lunes bollerne i ovnen i 5-10 minutter, og dryp sqaush-båndene af.
Fisken skal tilberedes, og så er det spisetid. Fisken indeni er saftig, så de holder sig ikke sprøde for evigt, men det er grunden til at de skal vendes i rismel og at det skal i blandingen, det hjælper til at holde på væden, så den bliver indeni, mens dejen forbliver sprød udenpå.
Skriv et svar