Også kaldet feta-creme.. Feta blendet med peberfrugter, helt simpelt og vildt lækkert!
Antal: 4 personer.
Forberedelsestid: 10 minutter.
Tilberedningstid: 15-20 minutter.
Ingredienser:
- 250 g. god feta (jeg bruger altid puck)
- 2 fed hvidløg
- 2 store røde peberfrugter
- 1 bundt bredbladet persille
- Chili (Mængden kommer an på hvilken. Jeg bruger rawit og der er 1/3 af en hel chili rigeligt)
- Smage til med salt og peber
Fremgangsmåde:
Tænd ovnen på 225 grader.
Skyl og rens peberfrugterne der skal deles i halve. Placer dem på en bageplade med bagepapir med skindsiden opad.
Bag dem i 15-20 minutter. De skal have sorte pletter på skindet.
Når de er bagt færdige, kan du lade dem køle på bagepladen eller putte dem i en pose efter 5 minutters afkøling, og lade dem ligge deri og køle helt af. Når de er kølet, piller du skindet af og smider ud.
Blend peberfrugter, hvidløg, ost, chili og persille i en minihakker eller med en stavblender.
Så er der serveret!
Skriv et svar